Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

lørdag den 26. april 2014

Lidt af hvert - påske, ferie og fødselsdag.

Lidt sent, men har lige lyst til at vise lidt billeder fra vores påskeferie. Ungerne har fundet æg i haven til påskefrokost,  hvilket var et hit som altid. Påsken blev også brugt på oprydning og rengøring i legehuset og haven.
Denne weekend har vi været til 30 års fødselsdag,  hvor vi pyntede opgangen og døren og lavede en fin kurv med forskellige peberting, hvor der også gemte sig en peberfrugt jeg har hæklet.


onsdag den 12. februar 2014

Nu skal der gang i bloggen igen.

Har forsømt bloggen den sidste tid, og det skal være slut nu. 
Her hjemme har vi været ramt af sygdom, men dog ikke så slemt at der ikke har været overskud til at hygge. Så vi har hygget med perler, krea og dyner og film i stuen.


Har lavet denne pung til en kollega, håber den falder i god jord.

Mens jeg har lavet de sidste to punge, har Juliane været efter mig, hun vil også have en pung, så derfor er jeg igang med en til hende nu. Hvilket også har betydet August også vil ha en, så den er jeg også igang med.

Ferien er for mit vedkommende slut nu, så jeg har været ved at lave blomkålspizza og blomkålspælsehorn til nemme madpakker. Elsker at prøve en masse nye LCHF opskrifter.

Har også selv eksperimenteret lidt med LCHF vandbakkelser, men skal arbejde lidt videre med opskriften selvom de var ok. Her er det med hindbærflødeskum i og sukrinmelis over.

mandag den 5. august 2013

Sommeren 2013

Nu er en dejlig ferie slut og hverdagen er igang igen. De 4 uger er gået så hurtigt, og så har vi ikke engang nået det vi gerne ville her hjemme.
Nå men her er lige lidt feriebilleder.





lørdag den 5. januar 2013

Udfordringer.

Jeg er blevet inspireret af Eva Maria med bloggen Bücking. Hun har sat sig for at lave månedsudfordringer hver måned, det er da en super idé, så det vil jeg også prøve.

Håber sådan at det kan få mig til at få nogle flere projekter færdige.

Mine udfordringer for januar skal være at jeg skal have lagt mine opskrifter ind på bloggen, syet det lagen jeg har haft stof liggende til i flere måneder.
Tror heller jeg må nøjes med disse to udfordringer til at starte med, så jeg ikke skuffer mig selv ved ikke at nå dem.

Havde også en udfordring til juleferie og jeg fik lavet den og lettet en lille smule på min dårlige samvittighed. Udfordringen var at jeg skulle have lavet fotoalbum for 2010, ja det var godt nok på tide og dejligt at få det gjort,så nu er jeg kun 2 år bagud.

I får lige lidt billeder af det fantastiske album, samt de to jeg har lavet fra Julianes første år og Augusts første år.
Vil rigtig gerne dele disse albums med jer, da jeg synes de er så fine og super smarte.
Vores unger elsker dem, og de er så børnevenlige, da det er tykke sider, der kan tørres af med en våd klud når der er for mange børnefinger på.

 Julianes første år.


 Augusts første år.


 2010 godt nok kun fra juni til december, da det første halve år kun er i Julianes album.


 Synes det er så fedt man kan sætte egne billeder ind som baggrund, så her er brugt en giraf meget tæt på.
Her er det Augusts fod der er baggrund.
 Til sidst lige et billede af samlingen.
 Der er rigtig mange steder man kan lave disse albums, men vi er faldet for et spansk program vi bruger. Det var super smart da vi var et halvt år i New Zeeland, for der kunne vi løbende lave album der nede, så vi ikke sad med det uoverskulige arbejde med de mange billeder da vi kom hjem.

torsdag den 9. august 2012

Som tiden den flyver og der sker en helt masse.
Der her ikke været så meget tid til at blogge som jeg gerne ville, da jeg bruger meget tid på at kigge efter og søge jobs, da jeg her fra 1. august var færdig med det vikariat jeg har været i og nu er arbejdsløs :-(

Her hen over sommeren har jeg haft gang i et projekt med at shine nogle meget gamle børne møbler op vi har arvet. Egentlig er jeg stadig ikke helt færdig, da min datter har valgt at en af stolene skal være gul. Jeg har nu malet den 3½ gang, men kan se den skal have en 5. gang og jeg er så træt af den jeg er gået i stå.

Men her er et billede før og under processen, så må I få et billede år jeg bliver helt færdig.
Her er de slebet ned og bordpladen er taget af, da der skal en ny til.

Juliane vil så gerne hjælpe så hun maler bordpladen far har lavet :-)

 Endelig en dag med meget sol, så vi er rykket i haven for at male det sidste og lakere.
(Troede som sagt det var det sidste vi skulle male, men dum som jeg er har jeg valgt den stol der er mest besværlig at male til at være gul.)

 Alt blev taget ud af legehuset og der blev støvsuget så de nye møbler kunne flytte ind.

Frokostpause efter hårdt arbejde :-)

Kage lavet af en dejlig dreng på mit arbejde.

Et godt stykke tid inden sommerferien skulle den klasse jeg tidligere har haft på arbejdet lave kage, den ene af drengene ville rigtig gerne lave en brandbil, da han er vild med brandbiler. Men det er som om den er svær at flette ind under emnet pindsvin ;-)
Jeg lovede ham at vi i sommerferien kunne lave en brandbil, da jeg viste jeg skulle have ham helt alene en hel uge. Det er en rigtig kreativ dreng der har nogle rigtig gode idéer, og man kan være helt sikker på, at der er en plan når man går igang.
Når jeg spurgte ham hvilke farver han skulle bruge, for at kunne være forberedt sagde han "rød, gul stige, sorte hjul og blå blink" Når jeg spurgte videre ind til, hvordan den skulle se ud svarede han, mens han fortalte med hænderne " sådan, sådan og sådan" Hmmm tænkte jeg.... det får jeg ikke meget ud af, så jeg viste ikke helt hvad han forventede af formen.
Nå ja men hver dag når jeg mødte ham sagde han "Anja, brandbilkage, ferie"
Mandagen efter jeg havde holdt ferie og mødte ind til den gladeste dreng der bare siger "Anja bandbilkage idag?" men jeg måtte skuffe ham og sige nej først torsdag, så han måtte vente lidt endnu.
Nå det blev en lang forklaring, men ih hvor jeg synes det var så dejligt at sådan en lille ting kunne gøre en dreng så glad :-) Skylder vel egentlig lige at sige jeg arbejder på en specialskole og denne dreng er autist.

Nå dagen kom og vi fik bagt en kage i franskbrødform, samt en i en springform ved siden af, viste jo ikke helt, hvad hans planer var.
Han brugt dog kun franskbrødformen, men man kunne aldrig vide med ham om han ville skære små stykker og "klister" på som førehus eller sådan noget.
Jeg hjalp ham kun med at farve den hjemmelavede MMF (som vi lavede dagen før) og rulle ud så han kunne skærer de stykker han skulle bruge.

Her er resultatet:


 Synes det er så imponerende at en dreng, der er meget i sin egen verden og ikke registrere omgivelserne, kan være så dygtig til at få mange fine detaljer med. Til hverdag er det meget karton han bygger i, hvor f.eks. motorhjælme kan åbnes og vupti der nede ligger så motoren.

torsdag den 26. juli 2012

Sommerferie i billeder.

Her er lidt stemningsbilleder fra sommerferien, som endnu ikke er slut for min familie, her er det nemlig kun mig der ikke har 6 uger :-( Det burde være i ferien der var tid til kreative projekter, men nej her er tiden gået med at ordne en masse praktiske ting i hus og have istedet, og der er desværre heller ikke blevet brugt meget tid i blogland :-( Men det har været en dejlig ferie :-)

Mit første forsøg på at lave hyldeblomst saft
 (først gang jeg har nået at få dem plukket inden de blev til bær ;-))


Legoland



Fårup sommerland.

                                      

                                     




 El museet




Hjælper med at lave boller i karry.